Skip Navigation Links


4 dage klassiker i Levi
Finland

Firma gruppe rejse, 4 dage inkl. snescooter og hundeslæde safari

Fra kr. 12.695,-

 

Dansk Turleder
Flyrejse fra København

4 dage
Frit valg af rejseperiode
Garanteres gennemført



 




Nærværende forslag er et idé-oplæg for en firmagruppe, der ønsker at rejse på snescootersafari i 4 dage.

Rejsen er kombineret med 1 snescooterdag og en dag til andre aktiviteter, f.eks. skiløb, hundeslædesafari eller snescootersafari.

Se vores andre gruppe-tilbud her på sitet.



Priser
Pris pr. person: Kr. 12.695,- i enkeltværelse
Tillæg for ekstra ydelser iht. program
Rejsen inkluderer:
• 4 flyvninger med Finnair: Kastrup-Helsinki, Helsinki-Kittilä t/r
• 4 dages rejse til Lapland, Finland
• 4 flyvninger Kastrup-Helsinki-Kittilä t/r inkl. lufthavnsskatter/-afgifter,
Under flyvningen et lille måltid (1 bolle) og kaffe eller the inkl.
• 3 overnatninger i enkeltværelse på 4-stjernet hotel i Levi
• 3 x morgenbuffet
• 1 snescootersafari inkl. 1 stk. 500 ccm snescooter
• Benzin- og olieforbrug på safari
• Frokost på snescootersafari
• Dansk turleder under hele opholdet
• Alle lokale afgifter, moms og skat
• Dansk moms
• Afgift til rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Drikkevarer
• Aktiviteter efter rejsedeltagernes ønske på 3. rejsedag (skiløb, hundeslæde safari, wellness etc.)
• Rejseforsikring eller afbestillingsbeskyttelse
Præsentation:
Gruppe-rejseforslag for snescootersafari til Lapland.

Her er en kort rejseplan med program og muligheder:

Flyplan:
Afrejse Kastrup søndag, mellemlanding i Helsinki. Her er der mulighed for en hurtig sandwich eller lignende. Ankomst Kittilä sen eftermiddag.

Hjemrejse fra Kittilä onsdag over middag, mellemlanding i Helsinki. Hjemkomst Kastrup til aften. Herefter er der mulighed for at nå til Jylland med tog eller i egen bil til hjemkomst i fornuftig tid.

Ophold:
Ophold på et flot 3-stjernet hotel beliggende ca. 300 meter fra centrum af Levi by. Der er inkluderet morgenbuffet i opholdet.
Hvis I ønsker at spise middag på hotellet, er der mulighed for et tilbud på at spise buffet 3 aftener til en samlet pris af kr. 750,- i tillæg pr. person.
Såfremt I ønsker at spise á la carte på hotellet eller i byen, er der ingen problemer i dette. Jeg har spist på flere rigtig gode restauranter i byen, og det er bestemt anbefalelsesværdigt. De er også helt vant til at håndtere grupper.

Værelserne på hotellet er af god skandinavisk standard. I må forvente, at de fleste af enkeltværelserne er dobbeltværelser, der er benyttet som enkeltværelser, og I derved får lidt bedre plads end normalt.

Hotellet har et godt og nyt wellness-område, der byder på forskellige typer sauna og mulighed for at bade udenfor efter sauna! Tillige jacuzzi eller aromaterapi-bad. Her er desuden et veludstyret træningscenter af typen ”David-gym”.
Der er gratis adgang til sauna for alle hotellets gæster, og der kan tillige bestilles forskellige wellness-behandlinger.

Hotellet ligger som nævnt ca. 300 meter fra centrum af Levi, hvor der er hyggelige barer, restauranter og forskellige indkøbsmuligheder, bla. supermarked. Hvis man ønsker et rensdyrskind med hjem som souvenir, købes det naturligvis også her for en pris af € 70,-.
Levi Ski Center ligger i centrum af byen og giver en hyggelig atmosfære om aftenen, hvor der nogle gange om ugen også er natskiløb.

Service fra Snescooterrejser.dk:
I har dansk turleder på hele rejsen, dvs. fra man mødes i lufthavnen i Danmark, til I kommer hjem igen. Turlederen sørger for, at programmet fungerer hele vejen igennem. Turlederen er også jeres snescooterguide og sørger for alt praktisk i forbindelse med aktiviteter på 3. dagen samt restaurantbesøg osv. under opholdet. Når I rejser så kort tid, vil vores erfaring og lokalkendskab hjælpe jer, og I sparer tid, så alle kan nyde rejsen. Vi vil naturligvis også sørge for alle praktiske informationer samt vejledning i brug af snescootere osv.

Snescootersafari:
Denne dag inkluderer 1 stk. snescooter pr. rejsedeltager samt 1 turleder for hele gruppen. Der køres på snescootere af typen Yamaha Phazer 500 ccm 4-takts maskiner, der er gode og stabile.

Vi foreslår følgende: Umiddelbart vil vi forlade hotellet efter morgenmaden, f.eks. kl. 09.00, og gå hen til snescootergaragen for at få vores udstyr. Her får man vinterstøvler, heldragt (god vinterkvalitet), handsker, hjelm og hjelmhue. Der er også mulighed for at låne sokker. Dette stilles til rådighed denne dag og er inkl. i lejen af snescooteren.
Gruppen kan også næste dag få lov at låne dette udstyr, såfremt nogle af rejsedeltagerne vælger at tage på hundeslædesafari eller snescootersafari igen. Hvis alle vælger at stå på ski, skal man bruge eget skitøj.
Efter vi har fået vores tøj, og der er blevet foretaget en alkoholtest (der må ikke køres snescooter med alkohol i blodet), går vi ned til snescooterne, der står klar til afgang. Vi giver et kort kursus i brugen af snescooterne, og herefter kører vi i samlet flok rundt om Levi og op på Levi-bjerget. Nu har alle tid til at lære at køre snescooteren, og vi vejleder naturligvis. Det er ikke svært, men man skal lige være tryg ved det og fornemme, hvor meget snescooteren kan klare.
Efter vi har set den fantastiske udsigt fra Levi-bjerget, kører vi til en god restaurant ude på fjeldet, hvor vi spiser en dejlig frokost, der består af laksesuppe eller rensdyrsuppe. Hertil vand eller saft og evt. samisk øl, der er alkoholfri.
Efter frokosten er der tid til at se et spændende sne- og ishotel. Entré er inkluderet i besøget. Her oplever vi værelser, restaurant, bar etc.

Vi kører ca. 130-150 km denne dag, og den forløber fra 09.00 til ca. 18.00, når vi har afleveret snescooterne.

Hundeslæde safari - halvmaraton:
Som noget nyt kan vi tilbyde en spændende hundeslæde safari, der foregår over 21 km gennem skønne naturområder tæt på Levi. Vi har et samarbejde med en af verdens dygtigste hundeopdrættere og han er samtidig en af verdens dygtigste til at køre konkurrence væddeløb med hundespand. Transfer fra hotel til hundefarm, hvor der står et hundespand og en slæde klar til hver deltager. Alle styrer selv sit hundespand og sin slæde. Der er ingen passagerer på slæden. Den danske turleder står for det praktiske og oversætter og vejleder deltagerne. Samtidig er der en lokal hundefører med, der står for det praktiske med at styre hundene. Hundene er helt vilde og begejstrede ved start og har masser af kræfter til at løbe en halvmarathon! En oplevelse, der tager ca. 3.5 time og hvor vi kan tilknytte en hyggelig frokost i en finsk Kota (samertelt). Pris for dette arrangement inl. transfer, 4 hunde pr. slædespand, 2 instruktører samt frokost andrager ca. kr. 1.750,- pr. deltager (Prisen er baseret på sæsonpris og gruppens størrelse).

Se videoen, som vi har lavet som lidt inspiration for snescooter rejserne:



Se vores 28 minutter video, der er et udpluk fra nogle af vores rejser de sidste par år:


Fakta:
Aktivitetsforslag:
Alpint skiløb eller langrend i Levi:
Levi er Finlands største alpine skiområde. Her er et godt præpareret piste-net, og området giver gode udfordringer for 1-dags skiløb.
1 dags standard carving skiudstyr koster ca. € 23 pr. person.
Liftkort 1 dag koster ca. € 28,50 pr. person.
Der er mulighed for at leje langrendsudstyr, og der er et stort og godt langrendsområde ved Levi.
Man skal bruge sit eget skitøj, når man står på ski.

Hundeslædesafari:
Lille safari med ca. 8 km safari samt besøg på kennel. 2 personer pr. slæde, kaffe og kage samt pølsegrilning i en same-lavu. Pris ca. € 85,- pr. deltager (ca. kr. 680,- pr. deltager). Der skal tillige bestilles en taxi til at køre ud til startstedet. Afstanden hertil er ca. 10 km.

Snescootersafari:
En ekstra dag med den danske turleder på snescootersafari. Denne dag bringer gæsterne langt østpå og mod nord. Vi kommer til nye bjergområder og ser og oplever mange smukke naturområder. Vi spiser frokost på en lille samelejr med varm suppe. Der køres igen ca. 130 til 150 km, og i dag bliver der også mulighed for at prøve at køre i den dybe sne. Dagen inkluderer forbrug af benzin og olie samt frokost.
Pris pr. deltager kr. 2.200,-. (Dette er en specialpris, der er sæsonafhængig og afhængig af gruppens størrelse).

Afslapning og wellness:
Der er også mulighed for en dag med afslapning, hvor man kan vandre i området, se byen, shoppe og måske få en massage eller anden form for behandling i wellness-centret.

Efter dagens aktiviteter er der middag på hotellet eller i byen efter nærmere aftale. Levi byder også på et aktivt natteliv, og der er god mulighed for at prøve dette.

Generelle rejsebetingelser:
Disse er gældende iht. www.snescooterrejser.dk. Se under generelle rejsebetingelser. Snescooterrejser.dk er medlem af Rejsegarantifonden og Rejseankenævnet.

Reservationsfrist:
Vi anbefaler meget tidlig reservation af vores snescooterarrangementer. Det kan ofte være et problem at få værelser og flypladser i perioden medio februar til medio april, idet lokalbefolkningen i Finland også rejser på skiferie til disse områder. For at vi kan bibeholde de gode gruppepriser anbefaler vi tidlig bestilling.

Vi kan til enhver tid tilrettelægge det idéelle snescooterarrangement for enhver firmagruppe. Vi har blot behov for gruppens ønsker om periode, antal deltagere, kvalitet og aktiviteter. Kontakt os gerne på tlf. 86462266 eller mail: info@rejserog.dk.

Sammen med de sidste rejsepapirer vil du modtage udførlige informationer om rejsen samt forslag til, hvad du bør pakke til en snescooterrejse. Selvom rejsen blot er på 4 dage, er det fornuftigt at pakke så praktiskt som muligt.

Der tages forbehold for valutaændringer samt prisstigninger, brændstoftillæg og flyændringer etc. Der tages forbehold for ændringer i programmet samt skrivefejl. Valuta kalkuleret pr. 1. juni 2012.

Se vores andre gruppetilbud her på websitet!

Links: