Skip Navigation Links


Rejseberetning 2006
Finland

 

Dansk turleder
Fly fra København

4 dage



 




En kort beretning om en snescootertur til Finland. Rejsen foregik i 2006 fra torsdag 2/3 til søndag 5/3 2006. Rejsen er identisk med Snescooter Herretur, der kørtes i 2007.

I 2008 ændres rejsen til “Finland Snescooter”, hvor vi nu bor på Hotel Crazy Reindeer, og der er inkluderet halvpension. Alle rejsende kan deltage, bare man har bilkørekort. Samme typer snescootere - i 2008 er de bare helt nye!

Billederne her er fra den pågældende rejse.






Præsentation:
Vi var 9 håbefulde knægte 25–50 år (jeg selv 39 år), fra det ganske land, der d. 2. marts 2006 mødtes i Kastrup Lufthavn. Her mødte vi også vores arrangør og turleder Henrik Tang.
Efter en kort præsentation gik vi om bord på FINAIR’s fly til Kittilä via Helsingfors.

På indenrigsflyet til Kittilä havde vi frit sædevalg, så vi skyndte os selvfølgelig at tage alle sæderne på ”Business Class”. Vi fløj med et af de helt store Boeing-fly, der kunne tage knap 300 personer – det er jo noget mere end en lille indenrigsflyver i Danmark. Henrik fortalte, at det netop til Levi-området er meget typisk at tage på weekendture, så mange fra hovestaden tager således lige en lille tur ”på landet” – 900 km nordpå…

Fra Kittilä gik det hurtigt videre med bus i ca. 20 min. til vores bestemmelsessted Levi. Levi er Finlands største skisportsområde, og hvis man tænker på alpint skiløb eller langrend, har der været afholdt flere World Cups her – heldigvis endnu ikke i snescooterkørsel.
Vel ankommet og indlogeret i vores ”fede” lejligheder, der begge havde egen sauna og pejs, gik vi de ca. 500 m. til restauranten ”Crazy Reindeer”, hvor der var bestilt den lækreste rensdyrbuffet til os alle. Da vi senere på aftenen forlod restauranten, fik vi ved den første dybe vejrtrækning og de heraf totalt dybfrosne bihuler, den første påmindelse om, at vi var langt hjemme fra!

Lørdag, op kl.08.00 for at spise morgenmad. Det er jo første snescooterdag, så det er bare med at få sul på kroppen og blive pakkes godt ind. Så af sted for at prøve og vælge det tøj, der skulle holde os varme i temperaturer, der i disse 3 dage svingede imellem –40 C og helt op til bare -17 C. For tro mig, i disse temperaturer og med de høje hastigheder, som vi var helt sikre at skulle færdes med, ville en danskers vinterjakke ikke nytte ret meget !
På disse safarier er der sørget for alt, hvad angår beklædning; hjelm, hjelmhue, et eller to par handsker, vinterstøvler, sokker og en heldragt – eller evt. en todelt dragt. Når det er så koldt, som vi oplevede, kunne vi bare pakke os ind i 3 hjelmhuer eller 2 heldragter – det bestemte vi selv. Mumitrolde – gå hjem og vug!
Tøjvalget var hurtigt overstået, for nu ville vi altså se og ikke mindst høre de snescootere!

Mens vi ventede på, at alle blev klar med deres tøjvalg, gik nogle udenfor og kiggede og sparkede på bælter (for dækkene findes jo ikke på en snescooter). Nogle skulle startes, og det var med store røgskyer (for det var så koldt), men når de først var startet, gik de godt og stabilt kunne vi høre.
Vi skulle køre på POLARIS 500 ccm3 XC Racing modeller, og de så faktisk ret seje ud. Vi fik at vide, at topfarten var ca. 180 Km/t. Men at den tilladte hastighed, på de ca. 500 km. præparerede snescooter spor, var imellem 30–60 km/t. Men det er jo altid rart at vide, hvad sådan en kan. På søerne må man så køre op til 80 km/t – og det så vi da frem til!

Turen kaldte Henrik for en ”Herretur”, idet han også laver en anden type, som han kalder luksusturen, og i vores tilfælde var forskellen, at vi fik kraftigere maskiner og selv betalte benzin og olieforbrug. En Herretur er også efter Henriks definition en rejse, hvor man giver den lidt mere gas og kommer mere ud i den dybe udfordrende og ikke mindst sjove dybsne!
Vi fik startet op og af sted det gik. Med Henrik Tang forrest og vi andre halsende bagefter. Formodentlig følte vi os halsende her i starten, for det var ganske nyt, og man skal lige fornemme snescooterens muligheder og formåen. Vi var endnu ikke helt fortrolige med at køre sådan en snescooter. Vi blev dog hurtigt næsten et med disse scootere, og lige pludseligt var gennemsnitsfarten faktisk steget en del! Det var både hyggeligt og befriende, for vi kunne jo sagtens!

Henrik Tang har været i området de sidste 5 år, og derfor kender han de mange snescooter spor. Her ved Levi bliver de brugt utroligt meget, og de lokale er ikke så populære, for de tager knap så meget hensyn til os andre og har tendens til at glemme hastighedsbegrænsningerne.

I starten af lørdagen kørte vi rundt i vores lokale område, og efter vi blev fortrolige med det, kom vi længere og længere væk med fede og meget fredelige spor. Op og ned af bjerge, over tilfrosne søer og igennem skove og tundra. Gennemsnitsfarten blev ved med at stige for os alle, efterhånden som vi lærte at håndtere scooterne.
Sådan kørte vi de næste 2 dage. Dog var sneen ikke altid lige jævn, og især i svingene skulle man holde ekstra godt fat, hvis man da ikke ville lette tommelfingerens tryk på det opvarmede gashåndtag? Undervejs – når der var tid til en pause, eller Henrik fandt et dejligt uberørt område - blev der mulighed for at køre uden for sporet.

Jeg tror, at vi alle lærte en del om kørsel på snescooter af egne fejl. Jeg selv var i hvert fald den første, der faldt af, mens andre så det. De forstod slet ikke, at jeg bare ville kontrollere snedybden!
Jeg tror, at alle gentog denne kontrol flere gange i løbet af disse dage? Her må jeg sige, at dyb sne virkelig har fundet en god anvendelse. Vi stod som tidligere nævnt nogle gange af, inden vi nåede at tage farten af scooteren. Men alligevel var der slet ingen, der slog sig overhovedet! Man forsvandt blot i en kæmpe snesky, for oftest stak nescooteren blot næsen ned i sneen, og så holdt man der! Efterfølgendende fortsatte jeg så igen for fuld gas uden at have lært det mindste af afkørslen...

Vi havde fået at vide af Henrik, at vi skulle holde en afstand på ca. 30 m. til den forankørende. Det kom faktisk helt af sig selv. På grund af sigtbarheden i den ophvirvlede sne fra den forankørende, var der ofte 100 m mellem os. Der burde måske i nogle tilfælde have været endnu længere. Men man gjorde jo også sit bedste for, at ham foran ikke skulle tro, at man ikke kunne følge med. Hvis man alligevel kom for tæt på i snefoget, da kunne der pludseligt dukke et 90 graders sving op, og så var det, at teorien med bremselængde kontra hastighed igen blev bevist ! De uheldige lærte, hvor tungt det kan være at få en 200 kg. snescooter fri, når den er gravet 1 meter ned i pulversneen. Men varmen, den fik vi vist alle sammen!
Efter 2 dage på snescooter havde vi alle fået kørt ca. 350 km. Nu vidste vi jo faktisk ”alt” om kørsel på snescootere. Så det var med vemod, at vi på 4. dagen skulle hjem i varmen igen. I Kastrup var der jo bare –4 grader koldt !!!

Jeg vil sige en stor tak til Henrik Tang for en fantastisk og veltilrettelagt rejse. Selvom der var plads til at ”give gas”, var Henrik opmærksom på, at vi alle kørte sikkert, og at alle fulgte med, og at vi alle beholdt varmen på trods af de dejlige kuldegrader. I Lapland er luftfugtigheden helt anderledes end i f.eks. Danmark, og derfor føler man ikke, det er koldt på samme måde. Hvis vi frøs, fik Henrik de andre med ud på en løbetur i dybsneen – så var det klaret. En snescootersafari er næsten et ”MUST” for alle med trang til at give den gas – eller med trang til et alternativt eventyr, for som nævnt laver han også snescootersafarier, hvor det ikke behøver gå så hurtigt. Det er virkelig en sjov oplevelse, som alle bør prøve !

Fakta:
Jeg selv er en del af statistikken over handicappede efter styrt på MC.
Jeg røg af min Suzuki GSX 750 RW i 1993. Jeg kørte lige godt 80 km’t, da jeg pludselig pillede i lakken på en lygtepæl. Det gav nogle skrammer. Nogle dybere end andre. Men alligevel ikke værre, end at jeg blev udskrevet fra hospitalet efter 14 måneder. Dog har jeg siden måttet undvære hele mit venstre ben.

Men på trods af dette, følte jeg ikke at have væsentligt større problemer med at tumle disse scootere, end de andre på denne tur. Jeg kunne godt se, at der var nogle gengangere, der havde prøvet det før – de havde lidt mere mod i starten af turen.

Jeg håber at komme afsted igen på en tur som denne. For det er simpelthen for sjovt!

Jørn Lybæk
Mølleparken 17
8723 Løsning

PS: Hvis der er nogle, der vil vide mere om, hvorvidt de kan deltage i turen, er man velkommen til at ringe til mig på tlf. 51889955.
Jørn er her på alle billederne i den røde dragt og ved sin rensdyrssuppe.

Links: