Skip Navigation Links


5 dages safari m. ishotel
Finland

5 dages safari med nye hoteller hver nat!

Fra kr. 20.495,-

 

Dansk turleder
Snescooter

5 dage
Frit valg af rejseperiode
Garanteres gennemført



 




Nedenstående er et gruppe-rejseoplæg for en special snescootersafari til Lapland.

Oplægget er baseret på en gruppe, der har valgt at deltage i en 5 dages safari, hvor vi skifter hotel hver nat, og hvor der også bliver overnattet på det populære ishotel.

Snescooterrejser.dk har gennemført rejsen tidligere for en gruppe gæster.




Priser
20.495,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse
3.400,- kr. for enkeltværelsestillæg
3.600,- kr. rabat for bagsædepassager på snescooter
Rejsen inkluderer:
• 4 flyvninger med Finnair: Kastrup-Helsinki, Helsinki-Kittilä t/r
• Transfer fra lufthavn til hotel t/r
• Helpension (morgenmad, frokost, aftensmad) fra middag på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen
• 4 overnatninger i delt dobbeltværelse iht. turprogram
• 5 rejsedage iht. turprogram
• 3 hele dages snescootersafari
• Transfer af bagage fra hotel til hotel
• Erfaren dansk turleder, der kender og har kørt i området (Henrik Tang)
• 500 ccm 2-takts Polaris-snescooter
• Forbrug af olie på snescooteren
• Forbrug af benzin på snescooteren
• Fuld safaribeklædning (vinterkøredragt, hjelm med termovisir, vinterhandsker, polarstøvler, sokker, hjelmhue, halstørklæde)
• Alle lokale afgifter, moms og skat
• Dansk moms
• Afgift til rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Drikkevarer
• Evt. afbestillingsforsikring og erhvervsrejseforsikring
• Lommepenge
Præsentation:
Rejsen er et oplæg til et firma. Vi tilrettelægger også gerne en rejse for din gruppe, forening, klub eller virksomhed.

Her er en kort rejseplan med program og muligheder:

Flyplan:
Afrejse f.eks. Kastrup søndag, mellemlanding i Helsinki. Her er der mulighed for en hurtig sandwich eller lignende. Ankomst Kittilä sen eftermiddag.

Hjemrejse fra Kittilä torsdag over middag, mellemlanding i Helsinki. Hjemkomst Kastrup til aften. Herefter er der mulighed for at nå til Jylland med tog eller i egen bil til hjemkomst i fornuftig tid.

Ophold:
Ophold på flotte 3-stjernede hoteller og ishotellet. Der er inkluderet helpension i rejsen startende med aftensmad på ankomstdagen og sluttende med morgenmad på afrejsedato.

Værelserne på hotellerne er af god skandinavisk standard. I må forvente, at de fleste af enkeltværelserne er dobbeltværelser, der er benyttet som enkeltværelser, og I derved får lidt bedre plads end normalt.

Hotellerne har generelt alle wellness-område, der byder på forskellige typer sauna og mulighed for at bade udenfor efter sauna! Tillige ofte jacuzzi eller swimming pool.

Service fra Snescooterrejser.dk:
I har dansk turleder på hele rejsen, dvs. fra man mødes i lufthavnen i Danmark, til I kommer hjem igen. Turlederen sørger for, at programmet fungerer hele vejen igennem. Turlederen er også jeres snescooterguide og sørger for alt praktisk i forbindelse med udflugter og aktiviteter. Når I rejser så kort tid, vil vores erfaring og lokalkendskab hjælpe jer, og I sparer tid, så alle kan nyde rejsen. Vi vil naturligvis også sørge for alle praktiske informationer samt vejledning i brug af snescootere osv.

Se vores andre gruppe-tilbud her på sitet. Kontakt os gerne for yderligere tilbud og forløb.

Læs gerne de 3 snescooter-beretninger her på websitet!

Se videoen, som vi har lavet som lidt inspiration for snescooter rejserne:



Se vores 28 minutter video, der er et udpluk fra nogle af vores rejser de sidste par år:


Fakta:
Der er ingen krav eller forudsætninger for erfaring med at køre snescooter. Hvis du er i normal form og er vant til at være ude i det fri er det tilstrækkeligt. Du har kun behov for bilkørekort for at køre snescooter. Guiderne vil vejlede dig i brugen af snescooteren, således at du får en god rejse oplevelse.

NB: Der skal blot bruges kørekort bil bil for at køre snescooter.
Der er en selvrisiko på € 1.000,- ved leje af snescooteren.

Sammen med de sidste rejsepapirer vil du modtage udførlige informationer om rejsen samt forslag til, hvad du bør pakke til en snescooterrejse. Selvom rejsen blot er på 4 dage, er det fornuftigt at pakke så praktiskt som muligt.

Der tages forbehold for valutaændringer samt prisstigninger, brændstoftillæg og flyændringer etc. Der tages forbehold for ændringer i programmet samt skrivefejl. Valuta kalkuleret pr. 1. juni 2012.

Links: