Skip Navigation Links


Vildmarkstur i Lapland 18. til 22/3 - uge 12
Finland

Lange dagsture. Gode 4-takt snescootere. 2 hoteller. Dansk turleder.

Fra 16.850,-

 

Dansk turleder
Flyrejse fra København

5 dage
18-03-2018 - 25-03-2018 Uge 12



 




Rejsen er udsolgt og bliver gennemført igen 2019.

Hvis I er en gruppe på 10 personer eller flere, vil der være mulighed for at lave en special rejse til jer, så kontakt venligst Snescooterrejser.dk.

Du er velkommen til at melde dig på nyhedsmail hos Snescooterrejser.dk og derved bliver opdateret for de nye rejser i fremtiden.

Spændende ny rejse, hvor du får den gode kendte kvalitetsoplevelse som på alle mine snescooterrejser og en lang rejse gennem Lapland til grænsen til Sverige. Vi bor ved grænsen til Sverige og kører nogle helt nye og lange dagsture på denne rejse.

Rejsen er på 5 dage, og der ligger en stor rejseoplevelse foran dig!

Jeg har igen i 2018 de gode 4-takts snescootere. Indkvarteringen på denne vildmarksrejse er også med ophold på 2 gode hoteller. Et dejligt 4-stjernet spa- og wellness-hotel og ved grænsen til Sverige et rigtig godt 3-stjernet hotel med sauna og wellness.

Du har stadig mulighed for at prøve forskellige ekstra aktiviteter under opholdet i Finland. Aktiviteter, der giver dig andre oplevelser ud over at køre på snescooter.

På rejsen er jeg naturligvis som sædvanlig turleder, og eftersom jeg har lavet snescooterrejser i 18 år, så tør jeg med sikkerhed sige, at du vil få en rigtig god og velfungerende rejseoplevelse. Vildmarksturen til Sverige har jeg kørt 6 gange før med lukkede grupper.

Her er den nyeste video fra vinteren 2016:

Denne video er fra en tidligere lukket gruppe:



Se nedenstående videoer er med et udpluk fra nogle af mine rejser og aktiviteter i Finland de sidste år:

En lille appetitvækker her:



28 minutters video med smukke landskaber og aktiviteter:





Priser
16.850,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse inkl. leje af snescooter
1.850,- kr. i enkeltværelsestillæg
1.050,- pr. ekstra nat i delt dobbeltværelse med morgenmad ved forlængelse af rejse
1.250,- for forlængelse af flyrejsen
Rejsen inkluderer:
• 4 flyvninger med Finnair; Kastrup-Helsinki, Helsinki-Lapland t/r
• Bustransfers fra lufthavn til indkvartering t/r
• Halvpension (morgenmad og aftensmad hver dag fra 2. dag morgenmad til afrejsedag morgenmad)
• Frokost på snescooterdagene
• 4 overnatninger i delt dobbeltværelse iht. turprogram
• 5 rejsedage iht. turprogram
• 2 hele dages snescootersafari
• Erfaren dansk turleder, der kender hele området, og har arbejdet i Finland i 16 år
• 500/600 ccm 4-takts snescooter
• Forbrug af olie på snescooteren
• Forbrug af benzin på snescooteren
• Fuld safaribeklædning (vinterkøredragt, hjelm med termovisir, vinterhandsker, polarstøvler, sokker, hjelmhue, halstørklæde)
• Transfer af bagage mellem hoteller
• Alle lokale afgifter, moms og skat
• Dansk moms
• Afgift til rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Lommepenge, drikkevarer, frokost på ud- og hjemrejsedagen samt på dag 4., aftensmad på udrejsedagen
• Evt. entré til SPA og wellness på hotellet
• Afbestillings- og rejseforsikring
Præsentation:
Vi rejser til det smukke Lapland ved skisportsstederne Levi og Ylläs. Her findes de store fjeldmassiver og den smukke tundra med langsomt voksende birketræer, gran og fyr.

Henrik Tang, der er turleder på rejsen, er en af de få udenlandske turledere, der må køre med sine egne grupper. Normalt skal der en lokal finsk guide med.

Det område, vi befinder os i, har over 880 km snescooterspor. På denne rejse bliver dagene ekstra lange, og du kommer ud på øde og udfordrende ruter i løbet af rejsen.

Grundlæggende inkluderes alt i rejsens pris, dvs. flyrejse, transfers, 3- og 4-stjernet hotel med halvpension, mulighed for adgang til spa og wellness, frokost på snescooterdagene, 2 dages snescooterleje inkl. benzinforbrug, alt i vintertøj/sikkerhedsudstyr og naturligvis dansk turleder. På denne rejse bliver gæsternes bagage tillige bragt fra hotel til hotel, idet vi på snescooterdagene skifter hotel. Jeg inkluderer også en ekstra aktivitets dag, hvor du selv kan vælge blandt et stort udvalg af forskellige aktivitets muligheder.

Du får udleveret særdeles godt udstyr til brug under opholdet i Lapland. Du får snescooterdragt, handsker, vinterstøvler, sokker, hjelmhue, halstørklæde og styrthjelm med termovisir. Dette udstyr er udviklet til vinterbrug og fungerer rigtig godt - og er naturligvis inkluderet i prisen.

Hver dag køres nye spor, og rejsen foregår på den bedste tid af sæsonen - i starten af marts, hvor vinteren er mild, og hvor det ikke sner som f.eks. i december og januar. Vi vil oftest opleve frostklare dage med 0 til 10 graders frost med sol og god sigt. Til tider kan der komme en snebyge, men det er jo også fantastisk i sig selv. Luften er tør i Finland, og derfor føler man ikke kulden som i Danmark, hvor der er mere fugtigt, og det derfor føles koldere.

Vores indkvartering på denne rejse består af et 3- og et 4-stjernet hotel. I alt 3 nætter på et 4-stjernet hotel i Finland og 1 nat på 3-stjernet ved grænsen til Sverige, dog stadig i Finland. Her er generelt ophold i enkelt- og dobbeltværelser. Opholdet er inklusive stor morgenbuffet og 3 retters aftensmad eller buffet.

Det 4-stjernede hotel har motionscenter samt solarium tillige med Laplands største spa- og wellnesscenter. Her bydes på inden- og udendørs whirlpools, forskellige typer varme og kolde bade både inde og ude, sauna og dampbade, bar og store motionsbassiner. Adgang til dette tilkøbes seperat på hotellet.
På det 3-stjernede hotel ved grænsen til Sverige er der sauna og mulighed for at "dyppe" sig i sneen og evt. også et hul i isen (mod tillæg og tilkøb af egen sauna).

I Levi by er der masser af barer, indkøbsmuligheder og souvenirbutikker. Her er f.eks. Finlands største musiksted uden for Helsinki med diskoteker og barer, og ofte spilles der levende musik, når vi er der. Skal du på shopping, kan der købes sportstøj, håndværk i træ og rensdyrben eller f.eks. et dejligt rensdyrskind, der kun koster ca. € 100,-. Når vi er ved grænsen til Sverige, bor vi ude i vildmarken med mere fred og ro.

På mine rejser er der ingen krav om forudgående kendskab til snescooterkørsel. Jeg skal nok lære dig at køre snescooter på en sikker og tryg måde. Det eneste der kræves er dog, at du har kørekort til bil. Du kommer hurtigt til at nyde kørslen på snescooteren, naturen og farten, som du suverænt selv styrer! Du slapper hurtigt af på din maskine og sidder godt bag vindskærmen i læ for fartvinden. Hvis du føler, at det er koldt om hænderne, tænder du blot for varmen i din snescooters håndtag!

Vi kører i den kommende sæson på snescootere af typerne Yamaha, Skidoo og Lynx. Alle maskiner er 4-takts snescootere med 500 og 600 ccm og ca. 80 hk. Det er nye og moderne maskiner. Maskinerne er velholdte og kører godt. De kan køre i alle typer terræn. Maskinerne køres af 1 fører vejer ca. 180 kg og er let at håndtere. På denne rejse kører vi ikke med bagsæde passager, idet dags forløbene er for lange til dette.

Alle får en god introduktion til at køre snescooterne, og lærer således på en let og informativ måde, hvad der er tilladt og ikke tilladt i denne lidt anderledes type trafik!

Sammen med de sidste rejsepapirer vil du modtage udførlige informationer om rejsen samt forslag til, hvad du bør pakke til en snescooterrejse. Selvom rejsen blot er på 5 dage, er det fornuftigt at pakke så praktisk som muligt.

Ved Levi har der været afholdt World Cup i alpint skiløb og langrend. World cup'en i alpint skiløb starter normalt i Levi hvert år første weekend i december. Der er rig mulighed for at stå på ski på pisterne ved Levi bjerget den 4. rejsedag, som er tænkt som en aktivitetsdag, hvor alle frit kan vælge, hvad de har lyst til.

På aktivitetsdagen tilbyder jeg tillige et godt og varieret udbud af forskellige sneaktiviteter. Se præsentationen her på siden.

Hvis I er en virksomhed eller større gruppe, der gerne vil rejse alene, er der også mulighed for det. Tag blot kontakt til mig, så udarbejder jeg gerne et rejseoplæg for en gruppe! Jeg har haft mange firmaer og grupper på denne type rejser. Se tillige mine gruppetilbud her på websitet!

Læs gerne de 3 snescooterberetninger, og se vores video fra Finland her på websitet!

Fakta:
Flytider:

Det forventes for udrejsen nogenlunde følgende flytider:

Udrejse til Finland:
Afrejse fra Kastrup kl. 16.50. Ankomst Helsinki kl. 19.25.
Afrejse fra Helsinki kl. 20.30. Ankomst Lapland kl. 22.00.

Hjemrejse fra Finland:
Afrejse fra Lapland kl. 13.25. Ankomst Helsinki kl. 14.50.
Afrejse fra Helsinki kl. 17.45. Ankomst Kastrup kl. 18.25.

Der tages forbehold for endelige flytider.
Flytider er lokale tider. Der flyves med internationale flyselskaber.

Selvrisiko og forsikring på snescooter
Snescooterne er forsikret ved skader på 3. person, dvs. hvis føreren kører ind i andre eller et andet køretøj. Der er en selvrisiko på € 1.000,- pr. maskine (€ 1.500,- ved 900-1000 ccm). Hvis man ødelægger maskine eller tøj/udstyr, eller maskinen skal hentes/bringes pga. skade, vil disse € 1.000,- dække dette. Yderligere omkostninger ved skader betaler udlejningsselskabets forsikring.

Almindelig slitage på maskinerne er naturligvis ikke underlagt din selvrisiko. Almindelig slitage er inkluderet i leje af snescooteren.

Alle rejsedeltagere er selv ansvarlige for at tegne en personlig afbestillings- og rejseforsikring.

Kørekort:
Der skal bruges kørekort til bil for at køre snescooter.

Forlængelse af rejse/ophold:
Der er mulighed for at forlænge rejsens forløb med ekstra overnatninger på vores hotel og evt. senere hjemrejse. Se priser for ekstra overnatninger under prislisten. Der tages forbehold for ændrede flytider ved senere hjemrejse.

Inden afrejse vil alle rejsedeltagere modtage et udførligt rejseprogram, der fortæller om alle forhold under rejsen. Her modtager du tillige forslag til pakkeliste, praktiske informationer etc.

Hvem skal man bo sammen med, hvis man rejser alene?:
Hvis du ikke har nogen at rejse med, forsøger jeg gerne at finde en makker, der også vil dele et dobbeltværelse. Jeg forsøger at sammensætte de rejsende, således at man - hvis man rejser alene - naturligvis bor sammen med en af samme køn. Hvis der rejser et ulige antal, der ønsker at bo i/dele dobbeltværelse, vil den sidste, der bestiller være nødsaget til at tilkøbe enkeltværelse. Du får en oversigt over deltagere og værelser i de sidste papirer, som du modtager 14 dage inden afrejse.

Forbehold:
Der tages forbehold for valutaændringer samt prisstigninger, brændstofstillæg og flyændringer etc. Der tages forbehold for ændringer i programmet samt skrivefejl. Valuta kalkuleret ift. kurser pr. 15. maj 2017.

Forslag til aktiviteter på rejsemålet:

Alpint skiløb eller langrend:
Der er fantastiske muligheder for at stå på alpint og langrend ved Levi. Sneen er meget anderledes end i Europa og i alperne, da luften er tør her. Det betyder, at sneen er betragteligt lettere end i f.eks. alperne.
Der lejes alpint og langrends-udstyr som på alle andre skisports steder. Lejepriser og liftkort til alpint skiløb er samme priser, som det kendes i alperne.

ICE-CARTING:
Der er mulighed for at køre is-gokart på en fed bane uden for Levi by. Deltagerne afhentes i bus og køres til banen, hvor der udleveres tøj og hjelm. Der laves køretræning og indledende heats samt konkurrence med semifinale og finale. Der udleveres sikkerhedsudstyr og tøj.

Disse gokarts har pigge på dækkene og køres som almindelige gokarts, men man ”broad-sider” bare hele tiden for at dreje! En rigtig sjov oplevelse.

Minimum 2 deltagere. Tidsforbruget er ca. 2 timer.
Pris pr. deltager kr. 875,- inkl. transfer fra og til hotellet.

10 km hundeslædesafari:
Deltagerne afhentes ved hotellet og køres til fjeldet, hvor man modtages af et stort hold hundeslædehunde.

Her møder man ejeren af hundene, der er en meget dygtig slædehundefører. Der fortælles om opdræt og de mange konkurrencer, som de deltager i hver vinter.

Du introduceres til at køre et hundespand, og herefter får hver deltager et spand hunde (3-5 hunde) og en slæde.

Der køres nu i samlet flok en rute på ca. 10 km. Undervejs ser man landskaberne fra en helt anden side og nyder stilheden sammen med hundene, der er ivrige efter at trække og løbe hurtigt.

Der er kun 1 fører af hver hundeslæde. Der sidder ingen på slæden.

Efter hundeslædesafari bydes der på noget varmt at drikke i en samisk hytte eller telt.

Herefter køres deltagerne tilbage til hotellet.

Minimum 2 deltagere. Tidsforbruget er ca. 2-3 timer.
Pris pr. deltager kr. 1.250,- inkl. transfer fra og til hotellet.

Rallykørsel:
Indeholder introduktion til rallykørsel af professionel instruktør samt følgende forløb:

1. 2 runder kørsel på rallybane med instruktør ved din side i passagersædet. Instruktøren lærer dig fif og teknik ved kørsel med høj hastighed i sneen.

2. Der køres nu et rallysprint, hvor hver deltager kører sin egen bil mod uret. Der tages tid, og vinderen er den med hurtigst tid.

3. Rally co-pilot. Du har også mulighed for at sidde i passagersædet hos en professionel rallykører.

4. Prisuddeling. Vinderne 1-2-3 får præmier

Minimum 6 deltagere. Tidsforbruget er ca. 3 timer.
Pris pr. deltager kr. 2.650,- inkl. transfer fra og til hotellet.

Olympiske vinterlege:
De olympiske vinterlege er et program, der er fuldt af action og forskellige sjove konkurrencer, som alle kan deltage i:

Hver deltager prøver aktiviteten, og vi ser, hvem der ender med at være den hurtigste.
Arrangementet består af følgende:

1. Is-gokart. Rigtig gokart kørsel på is. Dækkene er monteret med vinterdæk med pigge. Du broad-sider hele vejen på banen, og teknikken kræver, at du får god fart, men skal være varsom med gassen, så der kommer en god rytme og fart på karten. Først køres der testomgange og herefter race.

2. ATV-kørsel. På en special bygget ATV-bane kører du en baghjulstrukken ATV, hvor du virkelig får mulighed for at opleve kørsel med et køretøj i sneen. Der køres først 2 øve runder og herefter en runde på tid.

3. Funny-Car. En specialbygget bil, der drejer til venstre, når du drejer til højre giver dig rigeligt med udfordringer, når du samtidig kører på sne og is. En stor udfordring, og du bliver snydt hele tiden - selvom du umiddelbart syntes, at det er let. Der køres en testomgang og en omgang på tid.

Minimum 5 deltagere. Tidsforbruget er ca. 2-3 timer.
Pris pr. deltager kr. 1.450,- inkl. transfer fra og til hotellet.

Læs gerne de 3 snescooterberetninger, og se vores video fra Finland her på websitet!

Links: