Velkommen til vores nye gruppe snescooterrejse!
3 dage i Finland med rigtig fine snescooteroplevelser og mulighed for at prøve den rigtige finske sauna- og badekultur.
Da jeg har mange gæster, der ofte kun kan afsætte tid til en 3-dages rejse, har jeg nu planlagt et nyt snescooterarrangement, hvor du kun flyver til Helsinki og har en kort transfer, inden du er ved snescooterområdet.
Her er fin indkvartering med sauna og jacuzzi ved alle indkvarteringer og en fantastisk mulighed for at få en ekstravagant sauna- og badeoplevelse.
Der køres snescooter i løbet af 2 dage. På ankomstdagen fredag vil der være en kort eftermiddagstur, som formodentlig også byder på lidt tidlig aftenkørsel. Her får du en flot tur over de nærmeste store søer og til nogle af øerne i området, hvor der er flotte spor at køre på.
Anden rejsedag er en rigtig god og lang snescooterdag, der bringer gæsterne med på store søområder og naturligvis gennem skov- og landbrugsområder.
Indkvarteringen byder på den største saunaoplevelse jeg har set i Finland til dato. Her er 3 store saunaer, kæmpe jacuzzi samt mulighed for et forfriskende bad i søen. Denne oplevelse kan tilvælges for rejsedeltagerne.
Ved hver indkvartering er der også sauna og jacuzzi til fri afbenyttelse.
På rejsen er jeg naturligvis som sædvanlig turleder, og eftersom jeg allerede har været i Finland og testet dette nye rejsemål, så tør jeg med sikkerhed sige, at du vil få en rigtig god og velfungerende rejseoplevelse.
Rejsen foregår i det sydlige Finland. Her findes store fjeldmassiver, masser af tilfrosne søer og skove så langt øjet rækker med birketræer, gran og fyr. Rejsen kan ikke sammenlignes med vores rejser til Lapland, hvor sneforholdene er i top.
På denne rejse kan der være meget varierende sneforhold, og derfor anbefaler vi at der rejses i perioden januar til marts.
Det område, vi befinder os i, er alt sammen private lodsejeres jord, som vi kører på. Her er ca. 300 km snescooterspor af meget forskellig og varieret type. Vi kommer naturligvis ikke til at køre på dem alle, men kører på rigtig fine spor i løbet af de 2 dage, hvor der køres snescooter. Her er alt fra store tilfrosne søer til fine små øer i søerne, som vi kører på, og inde på fastlandet kører vi tillige gennem et meget stort skovområde med små snævre og hurtige spor.
Der er plads til 8 til 12 deltagere på rejsen.
Grundlæggende inkluderes alt i rejsens pris, dvs. flyrejse, transfers, flot indkvartering i 4-stjernet hotelkvalitet med halvpension, fri adgang til sauna og jacuzzi ved feriehusene, frokost på snescooterdagene, 2 dages snescooterleje iht. programmet inkl. benzinforbrug, alt i vintertøj/sikkerhedsudstyr og naturligvis dansk turleder.
Tillige byder vi på muligheden for at prøve et meget stort saunalandskab.
Du får udleveret særdeles godt udstyr til brug under opholdet i Lapland. Du får snescooterdragt, handsker, vinterstøvler, sokker, hjelmhue, halstørklæde og styrthjelm med termovisir. Dette udstyr er udviklet til vinterbrug og fungerer rigtig godt - og naturligvis inkluderet i prisen.
Du bør også selv have dit eget vintertøj med, f.eks. almindeligt skitøj. Det rækker fint til den tid, du er udenfor. Og så er det et absolut must, at du skal have badetøjet med. Her er rig mulighed for at lære den finske saunatradition at kende!
Vores indkvartering er et populært ferie- og hotelcenter, der er beliggende ved en stor sø. Her er der meget flotte 4-stjernede feriehuse med dobbelt værelser og fælles køkken- og badefaciliteter. Ved hvert feriehus, der typisk har plads til 6-10 personer, er der tillige en stor sauna og en stor jacuzzi lige udenfor huset. Disse ting står naturligvis til fri afbenyttelse.
Selvom feriehusene har køkkenfaciliteter er der naturligvis inkluderet forplejning, så vi på rejsen ikke selv skal lave mad.
Indkvarteringen ligger dejligt op til et større bjergmassiv og lige ud til søen, hvor der er endnu en stor saunafacilitet. Vi vil nok nærmest kalde det en "saunaverden"; her er 3 store saunaer; en almindelig sauna i et stenhus, en panoramasauna, hvor der kan sidde 30 mennesker og nyde udsigten over søen, og tillige en flot gammel røgsauna, der er mindst 100 år gammel.
Her er tillige 2 meget store jacuzzier og direkte adgang til badebro til søen, hvor du kan tage en dukkert efter dit saunabesøg.
Brugen af denne "saunaverden" betaler man ekstra for. Det er en stor oplevelse.
På vores rejser er der ingen krav om forudgående kendskab til snescooterkørsel. Vi skal nok lære dig at køre snescooter på en sikker og tryg måde. Det eneste der kræves er dog, at du har kørekort til bil. Du kommer hurtigt til at nyde kørslen på snescooteren, naturen og farten, som du suverænt selv styrer! Du slapper hurtigt af på din maskine og sidder godt bag vindskærmen i læ for fartvinden. Hvis du føler, at det er koldt om hænderne, tænder du blot for varmen i din snescooters håndtag!
Vi kører på dette rejsemål på snescootere af typerne Yamaha, Skidoo og Polaris. Alle maskiner er 4-takts snescootere, der er nye og moderne maskiner. Maskinerne er velholdte og kører godt. De kan køre i alle typer terræn. Maskinerne køres af 1 fører, og de har ca. 80 HK. Maskinen vejer ca. 180 kg og er let at håndtere.
Alle får en god introduktion til at køre snescooterne, og lærer således på en let og informativ måde, hvad der er tilladt og ikke tilladt i denne lidt anderledes type trafik!
På dette arrangement er der også finsk guide, idet det kræves af turistmyndighederne i dette område.
Grundlæggende inkluderes alt i rejsens pris, dvs. flyrejse, transfers, flot indkvartering i 4-stjernet hotelkvalitet med halvpension, fri adgang til sauna og jacuzzi ved feriehusene, frokost på snescooterdagene, 2 dages snescooterleje iht. programmet inkl. benzinforbrug, alt i vintertøj/sikkerhedsudstyr og naturligvis dansk turleder.
Det forventes for udrejsen nogenlunde følgende flytider:
Afrejse fra Kastrup kl. ca. 10.00. Ankomst Helsinki kl. 11.30.
Hjemrejse fra Finland: Afrejse fra Helsinki kl. 13.00. Ankomst Kastrup kl. 15.30.
Flytider er lokale tider. Der flyves med internationale flyselskaber.
Selvrisiko og forsikring på snescooter:
Snescooterne er forsikret ved skader på 3. person, dvs. hvis føreren kører ind i andre eller et andet køretøj. Der er en selvrisiko på € 1.000,- pr. maskine. Hvis man ødelægger maskine eller tøj/udstyr, eller maskinen skal hentes/bringes pga. skade, vil disse € 1.000,- dække dette. Yderligere omkostninger ved skader betaler udlejningsselskabets forsikring.
Almindelig slitage på maskinerne er naturligvis ikke underlagt din selvrisiko. Almindelig slitage er inkluderet i leje af snescooteren.
Alle rejsedeltagere er selv ansvarlige for at tegne en personlig afbestillings- og rejseforsikring.
Kørekort: Der skal bruges kørekort til bil for at køre snescooter.
Inden afrejse vil alle rejsedeltagere modtage et udførligt rejseprogram, der fortæller om alle forhold under rejsen. Her modtager du tillige forslag til pakkeliste, praktiske informationer etc.
Indkvartering:
Rejsedeltagerne bor i flotte feriehuse, der er indrettet med dobbeltværelser. Disse dobbeltværelser kan tillige benyttes som enkeltværelser. Der er oftest separat bad og toilet i feriehusene. Flere værelser deles om bad og toilet. Her er tillige et stort køkken med alle faciliteter for dit ophold. I feriehuset er der tillige en velindrettet sauna samt en fin stor jacuzzi. Begge dele er der fri adgang til under dit ophold.
Drikkevarer på indkvarteringen: Da vi bor i flotte feriehuse, og der er et stykke til indkvarteringens bar, er det naturligvis tilladt at medbringe drikkevarer selv, f.eks. fra den toldfrie i lufthavnen.
Forbehold: Der tages forbehold for valutaændringer samt prisstigninger, brændstofstillæg og flyændringer såvel som vejrlig og vejrmæssige forbehold etc. Der tages forbehold for ændringer i programmet samt skrivefejl. Valuta kalkuleret ift. kurser pr. 16. juni 2018.
Forslag til aktiviteter på rejsemålet:
Saunaverden:
Prøv noget helt specielt her ved vores indkvartering. Den store saunaoplevelse med 3 forskellige typer sauna og 2 kæmpe store jacuzzier. Her er en traditionel sauna bygget i et stenhus. Herfra er der direkte adgang til badebroen og hullet til det forfriskende søvand. Der er tillige en stor panoramasauna, der er aflang og har plads til ca. 30 deltagere, der kan nyde udsigten over søen. Her er der også direkte adgang til badebroen og et spring i søen. Her er tillige en gammel flot traditionel finsk røgsauna. Bygningen er nok ca. 100 år gammel og meget speciel. Den er bygget på stolper og fyres med træ, hvilket giver en meget speciel saunaoplevelse.
Foruden de 3 saunaer er der tillige 2 store jacuzzier med plads til 8-10 personer i hver. Fantastisk udsigt fra alle faciliteter.
Pris pr. deltager ved 10 deltagere kr. 850,- for op til 3 timers brug.
Langrend:
Hvis du har lyst at prøve at løbe langrend, er der mulighed for at leje dette på indkvarteringen. Der er dog ikke så megen tid til dette i selve rejseprogrammet.
3 km hundeslædesafari:
Der er mulighed for at prøve en lille hundeslædetur tæt ved vores indkvartering. Det er en rundtur på ca. 3 km. Du introduceres til at køre et hundespand, og herefter får hver deltager et spand hunde (3-5 hunde) og en slæde. Der køres nu i samlet flok en rute på ca. 3 km. Du får mulighed for at nyde landskaberne fra en helt anden side og nyder stilheden sammen med hundene, der er ivrige efter at trække og løbe hurtigt.
Der er kun 1 fører af hver hundeslæde. Der sidder ingen andre på slæden.
Efter hundeslædesafari bydes der på noget varmt at drikke i en samisk hytte eller telt.
Minimum 2 deltagere. Tidsforbruget er ca. 1-1.5 time.
Pris pr. deltager kr. 750,-.
Økonomi:
Pris pr. person i delt dobbeltværelser kr. 11.550,-
Enkeltværelsestillæg kr. 950,-
Rejsen indeholder følgende:
• 2 flyvninger med Finnair eller SAS; Kastrup-Helsinki t/r
• Bustransfers fra lufthavn til indkvartering t/r
• Helpension (morgenmad og aftensmad hver dag fra 1. dags frokost til afrejsedag morgenmad)
• 2 overnatninger i delt dobbeltværelse iht. turprogram
• 3 rejsedage iht. turprogram
• 2 dages snescooterkørsel iht. program
• Erfaren dansk turleder med på hele rejsen
• 500/600 ccm 4-takts snescooter
• Forbrug af olie på snescooteren
• Forbrug af benzin på snescooteren
• Fuld safaribeklædning (vinterkøredragt, hjelm med termovisir, vinterhandsker, polarstøvler, sokker, hjelmhue)
• Alle lokale afgifter, moms og skat
• Dansk moms
• Afgift til rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Lommepenge, drikkevarer, frokost på hjemrejsedagen
• Afbestillings- og rejseforsikring
• Evt. tilkøb "saunaverden" iht. programspecifikation
Kontakt Snescooterrejser.dk på mail for at få en individuel drøftelse om jeres ønsker for en grupperejse.

Grupperejser for alle typer grupper
Snescooterrejser.dk laver rejser til Finland for grupper. I er velkomne til at kontakte os, så vi kan drøfte jeres ønsker og behov. Det giver mulighed for at lave den helt rigtige rejse for netop jeres gruppe.