Rejseoplæg og tilbud for firmarejse til Finland 40-50 personer med snescooter safari, husky hundeslædetur og isklatring.

Nærværende er et rejseoplæg, der er givet til en af vores grupper. Snescooterrejser.dk laver gerne et lignende rejseoplæg til jer. Det kræver en personlig telefonsamtale med Henrik Tang for at vi i fællesskab definerer indhold i forhold til jeres ønsker. Skriv en mail til Snescooterrejser.dk eller ring til Henrik på telefonnummeret her på siden. 

Rejseperiode: Frit valg fra primo januar til 15. februar

Antal deltagere: 40-50 personer

Fredag:
Afrejse ved frokosttid fra Kastrup lufthavn. Der flyves Kastrup-Helsinki, Helsinki-Kuusamo.

Ankomst Kuusamo ved. 17.30 tiden. Bustransfer til hotel et godt 3-stjernet hotel.

På vejen til hotellet stoppes på en vildmarks-camp, hvor gæsterne bydes velkommen og indvies i Laplands mysterier ved en speciel velkomst-ceremoni.

Safari-beklædning er klart til gæsterne i deres værelser. Her er heldragt, handsker, støvler, sokker, hjelmhue, halstørklæde. Rigtig godt vinter-udstyr. Dette bruger de når de er udenfor.

Kl. 20.00 Middag i hotellets restaurant.

Overnatning i delte dobbeltværelser.

Lørdag:
Snescooter Safari, Husky hundeslædesafari og Isklatring.

En stor skandinavisk morgenbuffet byder gæsterne velkommen til en fantastisk dag i Lapland.

Efter morgenbordet mødes gruppen med de lokale guider i hotellets reception. Man går nu til safari-kontoret for at få hjelme og instruktioner om dagen. Opdeling af gruppen. Der deles i 2 mindre grupper.

Der gives også instruktioner i at køre snescooter. Der behøves kun kørekort til bil for at køre snescooter. Gæsterne kører på 400 til 600 ccm3 2-personers snescootere, og deltagerne bytter plads for at føre snescooterne.

Snescooter safarien starter og bringer deltagerne ud i det fantastiske snedækkede landskab. Her køres mellem fjeldene og på de store vidder, gennem granplantager og hyggelige skovstræninger. Det er let at køre en snescooter, idet man kører på præparerede spor.

Aktiviteter i løbet af dagen: Der gøres en pause undervejs for følgende aktiviteter:

Is klatring:

Efter en kort introduktion fra den lokale guide vil du prøve at klatre forskellige ruter på en ca. 20 meter høj is-væg. En speciel oplevelser, der flytter dine grænser.

Der benyttes naturligvis godkendt udstyr og de lokale guider er uddannede bjergfører.

Hujdeslæde safari:

Efter en kort introduktion fra den lokale guide vil du prøve hundesafari på en tur på 5 kilometer. I kører 2 personer pr. slæde. Der kan byttes fører undervejs. Turen tager ca. 30 til 45 minutter.

De to grupper møder hinanden til frokost, hvor der spises på en vildmarks-lejr.

Her er der frokost, der består af stuvet rensdyr med kartoffelmos, agurker og rønnebær, hvilket faktisk er den finske nationalret. Herefter the eller kaffe og en dejlig kage. Det er et lækkert måltid efter en god formiddags oplevelser.

Ca. kl. 15.00 er rejsedeltagerne tilbage ved hotellet efter en god dags oplevelser i det hvide element.

Nu er det tid for at prøve den traditionelle finske sauna – et must, hvis man er i Lapland. Sanuaerne er ikke opdelte.

Kl. 20.00 er der middag i hotellets restaurant.

Overnatning i delt dobbeltværelse.

Søndag:
Efter den store morgenbuffet er der om formiddagen check ud fra hotellet og man gør sig klar til afrejsen. Safari udstyret afleveres og bussen er klar til rejsen til lufthavnen.

Afgang fra Kuusamo ca. kl. 12.00 og forventet ankomst i Kastrup kl. 17.30.

Økonomi: 
Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 11.495,-

Enkeltværelsestillæg kr. 1.250,-

Tillæg for at køre snescooter alene kr. 1.195,- pr. person

Inkluderet i arrangementet:
Nævnte ydelser med helpension startende med aftensmad på ankomstdagen og sluttende med morgenmad på afrejsedagen
4 flyvninger pr. rejsedeltager
Snescooter safari
Hundeslæde safari
Isklatring
Safari beklædning
Fri adgang til sauna
Lokale guider
Arrangementskoordinator
Skatter og afgifter
Moms
Afgift til Rejsegarantifonden

NB:
Der er en selvrisiko på € 750,- pr. snescooter
2 personer pr. snescooter
2 personer pr. hundeslæde 

Tilvalgsmuligheder:
Dansk turleder
Ekstra dag/overnatning med forlængelses mulighed af aktiviteter

Forbehold:
Der tages forbehold for endelige flypriser og ledig kapacitet på fly og hotel i forhold til den ønskede rejseperiode.
Nærværende tilbud er et rejseoplæg gældende pr. 15. Juni 2018 på basis af foreliggende priser og kontrakter. 
Hvis der bestilles en gruppe for dette rejseoplæg, vil der blive lavet et præcist tilbud for den ønskede rejseperiode, rejseindhold og antal deltagere.

Kontakt Snescooterrejser.dk på mail for at få en individuel drøftelse om jeres ønsker for en grupperejse.


Grupperejser for alle typer grupper

Snescooterrejser.dk laver rejser til Finland for grupper. I er velkomne til at kontakte os, så vi kan drøfte jeres ønsker og behov. Det giver mulighed for at lave den helt rigtige rejse for netop jeres gruppe.
Henrik Tang, Snescooterrejser.dk