4 dages rejse med engelsksproget guide på 2 dages snescooter safari.

Denne rejse giver dig mulighed for at vælge mellem 4 forskellige rejseperioder. 

Rejserne garanteres gennemført, hvis der er minimum to personer, der tilmelder sig den enkelte rejseperiode.

Denne rejse tilbydes med følgende rejseperioder: 

Fra fredag 10. januar til Mandag 13. Januar.
Fra onsdag 22. januar til lørdag 25. Januar.
Fra torsdag 20. februar til søndag 23. februar.
Fra torsdag 5. marts til søndag 8. marts.


Denne snescooter rejse går også nord for polarcirklen i Finland. Rejsen tager dig til det smukke Lapland med masser af god sne og skøn natur. 


Rejsen tilrettelægges fra a til z af Snescooterrejser.dk og fordelen ved netop disse rejser er, at der køres med små hold, så hvis I blot er to personer kan vi gennemføre rejsen, for vi har også andre individuelle deltagere på disse ture. Rejsen foregår med fuldstændig vejledning fra Snescooterrejser.dk for hele rejseforløbet.

Under opholdet i Lapland er der 2 snescooter dage med engelsktalende guide og fuldt program. 

Da rejsen kun er på 4 dage har vi tilrettelagt et rejseprogram, der giver jer mulighed for mange oplevelser på kort tid. På rejsen oplever du at køre din egen snescooter i to dage og der bliver også tid til at vælge flere aktiviteter, f.eks. en skøn udflugt, hvor du kører din egen hundeslæde, ligesom du kan prøve at køre is go-cart eller langrend og alpint skiløb.

Se rejseprogrammet her på siden.

Grupperne er generelt små med 2 til 7 snescooters og en lokal guide. I højsæsonen kan der godt være flere.

Denne rejse kan tillige laves for en lukket gruppe på 2-10 personer. Se prislisten herfor. 

Kort om rejsen

  • Ledige pladser

Rejseperiode: Vær opmærksom på, at der for denne rejse er muligt at vælge imellem 4 rejseperioder.

Rejseperioderne du kan vælge iblandt er følgende:

Fra fredag 10. januar til Mandag 13. Januar.
Fra onsdag 22. januar til lørdag 25. Januar.
Fra torsdag 20. februar til søndag 23. februar.
Fra torsdag 5. marts til søndag 8. marts.

Rejsedage: 4

Land: Finland

Destination: Levi, 200 km nord for Polarcirklen

Guide: Engelsksproget guide under snescooter dagene

Længde på snescooter turen: Ca. 250 km i løbet af 2 dages kørsel

Aktiviteter: Snescooter, is go-cart, hundeslæde, alpint skiløb, rally, fat bikes, snesko, langrend, wellness og spa, natklubber, karaoke, shopping

Udstyr: 4-takts snescootere, vinter beklædning og polar udstyr (tøj, støvler, hjelm, handsker) er inkluderet i rejsen

Indkvartering: 4-stjernet hotel, 3-stjernet hotel og guest house

Fra: 13.650,-

Bestil rejse



Om rejsen

Kort rejsebeskrivelse:

Hvis du har lyst at prøve at køre snescooter og opleve det fantastiske vinterlandskab i Finland, er 4 dages rejse en god start. Her har du tid til at få en god snescooter oplevelse og nå at se mere af Finland og få prøvet lidt andre aktiviteter.

Du vælger frit imellem de 4 rejseperioder vi tilbyder. 

Snescooterrejser.dk tilrettelægger hele dit rejseforløb, således at I rejser individuelt til Lapland, og vi vejleder omring hele forløbet. Vi sørger for din flyrejse, ophold på 3- eller 4-stjernet hotel inden snescooter dagene og tillige koordinering omkring det praktiske mht. snescooter kørsel, pakning, forberedelse etc. Efter snescooter dagene hjælper vi også med at der er tilrettelagt aktiviteter, hvis I har lyst til dette. 

Luften er tør i Finland, og derfor føler man ikke kulden som i Danmark. Sneforholdene i Lapland er mere idéelle end i alperne og sneen sammenlignes med den berømte champagne-sne i USA og Canada. Grunden til dette er, at der er frost hele vinteren og sne-krystallerne bibeholder deres styrke. 

Der er ofte mulighed for at opleve nordlys i Lapland. 

Rejsens pris inkluderer pr. person flyrejse, 3 overnatninger, forplejning (morgenmad, aftensmad og frokost på snescooter dagene), 2 dages snescooterleje inkl. benzin- og olieforbrug, vintertøj og sikkerhedsudstyr. Der er tillige engelsksproget guide på snescooter dagene. 

Rejsen inkluderer mulighed for en aktivitet på hjemrejsedagen om formiddagen, hvilket naturligvis er afhængig af endelig flyplan.

Hvis du gerne vil have bedre tid til at opleve destinationen og lave forskellige aktiviteter, så kan vi forlænge rejsen iht. angivelsen i prislisten.

Disse aktiviteter tilvælges iht. beskrivelsen her på siden.

Snescooters, beklædning og sikkerheds udstyr.

På snescooter rejsen er der ingen krav om forudgående kendskab til snescooterkørsel. Ved start på snescooterdagene vil guiden lære dig at køre snescooter.

Det kræves at du har kørekort til bil.

Den første snescooter dag får alle en god introduktion til at køre sin snescooter, og lærer således på en let måde, hvorledes færdselsreglerne er i denne lidt anderledes type trafik. 

Når I først er startet med at køre, kommer du hurtigt til at nyde kørslen på snescooteren, du ser naturen og føler farten, som du suverænt selv styrer! 

Hvis du føler, at det er koldt om hænderne, tænder du blot for varmen i din snescooters håndtag eller i gashåndtaget.

Ved starten på snescooter dagen får du udleveret godt snescooter udstyr til rådighed, dvs. dragt, styrthjelme, handsker etc. og gode og velfungerende snescooters. 


Bagsædepassager:
Der er mulighed for bagsædepassager, men vi anbefaler det ikke, idet dagene er forholdsvis lange, og der ikke er reduktion i prisen for bagsædepassager. 
Børn kan være med og sidde i en slæde efter guidens snescooter. Her sidder man på et varmt rensdyrskind. 

(Børn over 150 cm højde kan være bagsædepassager men der er ingen rabat i den almindelige pris).


Snescooter typer:
På denne rejse benyttes Skidoo Renegade 600, Lynx 600 og Yamaha Phazer 500. Disse snescooters har ca. 80 hk og er meget fine at bruge på denne rejse. Alle maskiner er moderne 4-takts snescootere. Maskinen vejer ca. 180 kg og er let at håndtere, når man har lært det.
På rejsen benyttes naturligvis udlejnings snescooters, og derfor kan de også have forskellige slidspor, ligesom andet udlejningsmateriel.

Bagage transport under snescooter turene:
I løbet af de 2 dages snescooter safari bringer du selv den fornødne bagage med dig. Snescooteren er udstyret med en bagagebærer og bagageboks. Her flytter du det nødvendige tøj etc. over i, når du er kommet til snescooter kontoret. Dvs. du medbringer selv dine fornødenheder, som du skal bruge under aftenens ophold på indkvarteringen. Du kan ikke have din kuffert/hele din bagage med dig. Den resterende bagage opmagasineres på snescooterkontoret. 

Snescooter udstyr:
Du får den første snescooter dag udleveret godt udstyr til brug under opholdet i Lapland. Der stilles følgende til rådighed: snescooterdragt, handsker, vinterstøvler, hjelmhue og styrthjelm med termovisir.
Udstyret er udviklet til brug i polare egne og dragten er lavet til snescooter kørsel, således at der er forstærkninger de rette steder. 

Dette udstyr er naturligvis inkluderet i prisen.

Rejseforløbet dag for dag:

Dag 1:
Første rejsedag starter med afrejse fra Kastrup, mellemlanding i Helsinki og ankomst i lufthavnen i Lapland. Se rejseplanen her på siden.

Snescooterrejser.dk har tilrettelagt dit opholdsforløb og giver dig med de sidste rejsepapirer alle praktiske informationer for opholdet, transfer, check ind etc. 

Efter ankomst er den lokale transferbus klar, og der er ca. 15 km transport til hotellet. 

Efter ankomst til det centralt placerede hotel er der mulighed for at se på byen, spise eller overnatte. Det er lidt afhængig af jeres endelige rejseplan, og tilrettelægges individuelt for jer.

Overnatning på et af vores gode 3- eller 4-stjernede hoteller.

Dag 2. 90 - 120 km:
Efter et godt og nærende morgen måltid gør I jer klar til dagens oplevelser. I får naturligvis forslag til, hvorledes I pakker til jeres snescooterdag af Snescooterrejser.dk . I bliver afhentet på jeres hotel af den engelsksprogede guide. 

Der er kort afstand til snescooter kontoret, og I starter med at få udlevere vinter udstyr til at køre i. Der er en polardragt, der er lavet specielt til aktiviteter i sneen. Der udleveres tillige gode vinterstøvler, handsker, hjelmhue og en styrthjelm med visir. Der er et specielt termovisir i de hjelme, vi bruger i Lapland, hvorved man undgår at visiret dugger til. 

I har naturligvis med de sidste rejsepapirer fra Snescooterrejser.dk fået en udførlig pakkeliste for rejsen.

Inden afgang er der alkoholtest og kontrol af kørekort for alle rejsedeltagere.

I får naturligvis mulighed for at hilse på såvel den engelsktalende guide som de andre rejsedeltagere. De andrerejsedeltagere er fra andre nationer og taler engelsk. 

Guiden informerer rejsedeltagerne om sikkerhedsregler og almindelige færdselsregler ved snescooter kørsel. Herefter får rejsedeltagerne en grundig introduktion i at betjene maskinerne og herefter bliver snescooterne udleveret til hver deltager.
Når alle er klar, kører I af sted ud i det smukke snedækkede landskab.

Guiden kører forrest og giver rejsedeltagerne mulighed for prøvekørsel i ro og mag og med fokus på at lære maskinerne at kende. 

De første par timer går hurtigt. Her oplever du, at snescooteren er et helt andet type køretøj, end hvad du tidligere har prøvet at køre på. 

De to meder foran på maskinen styrer godt og følger let sporet, som I kører på. 

I styret er der mulighed for at justere varme i håndtaget og i gassen, der fungerer som på en quad-motorcykel - altså en gasfunktion styret med tommelfingeren. Det er meget let at bruge! 

Efter kort tid fornemmer du at køre snescooteren med lethed, og du kan slappe af og nyde sporet, kørslen sammen med de andre rejsedeltagere og den fantastiske natur!

Idag køres der - afhængig af vejrforholdene - fra 90 til 120 kilometer i alt. 

Der spises frokost undervejs på dagens rute. 

Ruten i dag går i nord-vest lig retning gennem vildmarken. 

Eftermiddagen byder på nogle flotte og lange strækninger med dejlig natur, der giver mulighed for nogle rigtig gode pauser med foto mulighed. 

Du medbringer selv din fornødne bagage på snescooteren i en speciel bagageboks. Dvs. du har det med på turen, som du skal bruge til din overnatning og ophold i aften. 

Hen på eftermiddagen ankommer I til jeres indkvartering, der på denne rejse er et lokalt Guest house, dvs. en mindre indkvartering med gode og hyggelige rammer. 

Her indkvarteres I i jeres bestilte værelser. Der kan godt være bad og toilet på gangen, men det er altid pænt og rent. 

Der er mulighed for at bruge sauna og hygge sig på indkvarteringen, hvor der også ofte er åben pejs. 

Til aften serveres en god 3-retters middag. 

Hyggelig aften med de andre rejsedeltagere. 

Overnatning på det bestilte værelse.

Dag 3. 120 - 150 km:
Der er med sikkerhed flere deltagere, der ikke kan vente med at komme ud til snescooterne for at komme af sted på dagens tur!

Efter en god nats søvn gør rejsedeltagerne sig klar til dagen. Der er god hjemmelavet morgenmad inden dagen starter omkring kl. 09.00.

Der laves naturligvis også alkoholtest i dag.

Ruten går i dag i østlig retning og sidenhen i syd-vestlig retning. 

På de almindelige spor må vi køre op til 60 km/t, hvilket bestemt er nok, men når der evt. køres på en sø eller flod har man mulighed for at køre 80 km/t. 

I kommer i dag ud på en tur, der i alt bliver ca. 120-150 km lang. 

Der er tillige arrangeret frokost i  løbet af dagen.

På vej tilbage til snescooter kontoret vil guiden evt. se om der er tid - og kræfter iblandt deltagerne - til en ekstra sløjfe, naturligvis kun hvis der er stemning herfor. Dagen i dag med op til 150 km er en meget fin længde på en snescooter dag. Guiden sørger naturligvis for, at tilse, at alle deltagere kan overkomme dagens rute, og lægger forløbet efter erfaringen fra gårsdagens udflugt. 

I kører måske også op på et af de højeste bjerge og holder lidt "after-ski" med de lokale inden I afleverer snescooterne sent på eftermiddagen. 


Når dagens udflugt er slut, får I udleveret jeres kufferter og kan nu flytte jeres medbragte fornødenheder til bagagen igen. Nu tager I også afsked med de andre rejsedeltagere.

I bliver bragt tilbage til jeres indkvartering, hvor Snescooterrejser.dk har reserveret jeres værelser. Indkvarteringen er den samme, som I boede på første nat på rejsen.

Middagen foregår i aften på vores 3- eller 4-stjernede hotel, der byder på en stor buffet, hvor du får mulighed for at spise alt hvad hjertet begærer.

Herefter er der god tid til afslapning og hyggeligt samvær på hotellet eller i byen. 

Dag 4:
Til morgen er der igen stor morgenbuffet på vores hotel.

I dag er hjemrejsedag, og I har fået informationer fra Snescooterrejser.dk til jeres praktiske forhold omkring transfer til lufthavnen.

Transferbussen afgår fra hotellet omkring 2 timer inden afrejse fra lufthavnen.

Det betyder, at der i dag er mulighed for at tilrettelægge aktiviteter som kan gøres inden hjemrejse. Oftest er hjemrejsen om eftermiddagen, så I kan fint tilvælge en af aktiviteterne angivet her nedenfor. Det taler I blot med Snescooterrejser.dk om, når flyplanen er på plads.

Her er nogle af aktivitetsmulighederne. Se tillige fanen "Aktiviteter" her på siden: 

• Is go-kart på stor is bane
• Hundeslædesafari, 10 km, hvor du kører med egen slæde og hundespand
• Alpint skiløb i Finlands største alpine skianlæg 
• Sneskovandring i dybsne
• Langrend på fjeldet. 250 km løjper er til rådighed
• Shopping og afslapning i byen
• Wellness og massage
• Beauty-behandlinger

Om morgenen checker deltagerne ud af hotellet og har bagage til at stå i aflåst bagagerum.

Frokost på egen hånd.

Transfer til lufthavnen tager ca. 30 minutter. Hjemrejsen foregår med afrejse fra destinationen i Lapland, mellemlanding i Helsinki og ankomst i Kastrup til aften.

Du har helt sikkert haft en god snescooteroplevelse med fantastisk natur og flotte oplevelser i Lapland.

Priser:

13.650,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse inkl. leje af snescooter med i 2 dage
1.950,- kr. i enkeltværelsestillæg
1.350,- kr. for 10 km hundeslæde safari inkl. transfer og kaffe
875,- kr. for is go-cart kørsel inkl. transfer og kaffe
950,- kr. pr. ekstra nat i delt dobbeltværelse med morgenmad ved forlængelse af rejse (senere hjemrejse)
1.250,- kr. for forlængelse af flyrejsen (senere hjemrejse)

Grupper 2-10 personer: 
2-4 personer i lukket gruppe uden andre deltagere tilbydes med et tillæg på kr. 3.850,- pr. person på ovenstående pris.
5-10 personer i lukket gruppe uden andre deltagere tilbydes til samme pris som ovenfor pr. person (ingen tillæg).

Rejsen inkluderer:

• 4 flyvninger med internationalt flyselskab; Kastrup-Helsinki, Helsinki-Lapland t/r
• Transfer fra indkvartering til snescooter kontor
• Halvpension (morgenmad og aftensmad hver dag fra 2. dag morgenmad til afrejsedag morgenmad)
• Frokost på snescooterdagene (typisk 1 ret og drikkevarer hertil)
• 3 overnatninger i delt dobbeltværelse iht. rejse program (hotel og guest house)
• 4 rejsedage iht. rejse program
• 2 hele dages snescootersafari med engelsktalende guide
• Erfaren engelsktalende guide på snescooter dagene
• 500/600 ccm 4-takts snescooter med ca. 80 hk
• Forbrug af olie på snescooteren
• Forbrug af benzin på snescooteren
• Fuld safaribeklædning (vinterkøredragt, hjelm med termovisir, vinterhandsker, polarstøvler, hjelmhue) 
• Alle lokale afgifter, moms og skat
• Dansk moms
• Afgift til rejsegarantifonden
Rejsen inkluderer ikke:
• Lommepenge, drikkevarer, frokost på ud- og hjemrejsedagen, aftensmad på udrejsedagen, 
• Afbestillings- og rejseforsikring
• Evt. tilvalg af ekstra ydelser iht. prisliste og aktivitets oversigt

Flytider:

Normale udrejse tider (dog ikke lørdage og søndage):
Afrejse fra Kastrup kl. 16.55. Ankomst Helsinki kl. 19.30.
Afrejse fra Helsinki kl. 20.50. Ankomst Lapland kl. 22.20.

Normale hjemrejse tider: 
Afrejse fra Lapland kl. 15.20. Ankomst Helsinki kl. 16.45.
Afrejse fra Helsinki kl. 17.45. Ankomst Kastrup kl. 18.25.

Alle flytider er lokale tider. Der flyves med internationale flyselskaber.

Da denne rejse laves individuelt fra bestilling til bestilling vil Snescooterrejser.dk i samarbejde med kunden finde den optimale rejsetid. Ovenstående er dog de tider, vi af erfaring ved, vores gæster finder mest optimale. 

Kørekort:
Der skal bruges kørekort til bil for at køre snescooter. Hvis du har et motorcykelkørekort type A, er det også muligt at køre snescooter med dette (hvis du ikke har bilkørekort).

Kan børn deltage: 
Børn kan ikke deltage på denne rejse. 

Kan der være bagsædepassager på denne rejse: 
Bagsædepassagerer er ikke muligt på denne rejse. 

Guide på rejsen:
På rejsen er der en engelsksproget guide på selve snescooter dagene. Dette forudsætter at du eller en af dine medrejsende forstår og taler engelsk. 
På de øvrige rejsedage er der ingen guide, idet Snescooterrejser.dk har tilrettelagt og beskrevet dette med de sidste rejsepapirer.

Selvrisiko og forsikring på snescooter:
Snescooterne er forsikret ved skader på 3. person, dvs. hvis føreren kører ind i andre eller et andet køretøj. Der er en selvrisiko på € 900,- pr. maskine. 

Hvis man ødelægger maskine eller tøj/udstyr, eller maskinen skal hentes/bringes pga. skade, vil denne selvrisiko dække dette. Yderligere omkostninger ved skader betaler udlejningsselskabets forsikring. 
Du kan tegne en ekstra forsikring i Lapland, der koster € 15,- pr. dag og således reducerer din selvrisiko til € 150,-.

Almindelig slitage på maskinerne er naturligvis ikke underlagt din selvrisiko, men er inkluderet i leje af snescooteren.

Rejse- og afbestillingsforsikring: 
Alle rejsedeltagere er selv ansvarlige for at tegne en personlig afbestillings- og rejseforsikring. Snescooterrejser.dk tilbyder dette og mulighederne er præsenteret her på siden.

Forlængelse af rejse/ophold:
Der er mulighed for at forlænge rejsens forløb med ekstra overnatninger på vores hotel og evt. senere hjemrejse med fly. Det giver dig mulighed for ekstra oplevelser i Lapland.
Se priser for dette i prislisten. Der tages forbehold for ændrede flytider ved senere hjemrejse.
Evt. forlængelse af rejse skal meddeles rejsebureauet ved bestilling af rejsen.

Grupper:
Små grupper 2-10 personer: 

Vi tilbyder nærværende rejseoplæg til mindre grupper, hvor rejsen kun laves for jer. Se prislisten, hvor der er et tillæg ved 2-4 personer. Prisen ved 5-10 personer som en lukket gruppe er den samme som prisen på nærværende rejse. Se prislisten. 

Store grupper 10-70 personer: 
Hvis I er en virksomhed eller større gruppe, der gerne vil rejse alene, er der også mulighed for det. Tag blot kontakt til Snescooterrejser.dk, så udarbejder vi gerne et rejseoplæg for en gruppe!
Vi har haft mange firmaer på denne type rejser. Se tillige gruppetilbud her på websitet.

Rejsematerialer fra Snescooterrejser.dk:
Sammen med de sidste rejsepapirer vil du modtage udførlige informationer om rejsen samt forslag til, hvad du bør pakke til en snescooterrejse.

Forbehold:
Der tages forbehold for valutaændringer samt prisstigninger, brændstofstillæg og flyændringer etc. Der tages forbehold for ændringer i programmet samt skrivefejl. Valuta kalkuleret ift. kurser pr. 15. maj 2019.

Snescooterrejser.dk tilbyder et varieret udvalg af aktiviteter den 4. rejsedag. Her kan du selv vælge, hvad du har lyst at bruge din tid på.

Vær opmærksom på, at der er enkelte aktiviteter, der skal bestilles samtidig med rejsen bestilles.

Aktiviteter, der skal bestilles samtidig med rejsen:

Is go-cart:
Prøv en sjov oplevelse. Du har sikkert prøvet at køre go-cart i Danmark på en indendørs bane. Nu får du muligheden for at køre på en fed is bane uden for byen, hvor vi bor. Disse go-carts har pigge på dækkene og køres som almindelige go-carts, men man ”broad-sider” hele tiden for at dreje! En rigtig sjov oplevelse der giver adrenalin til alle deltagere.

Deltagerne afhentes i bus og køres til banen, hvor der udleveres tøj og hjelm. Der laves køretræning med 2 køre pas af ca. 10 minutter pr. deltager. Herefter er der indledende heats samt konkurrence med semifinale og finale. Der er præmie til de 3 første over målstregen.

875,- kr. pr. deltager.
Minimum 6 deltagere.
Tidsforbruget er ca. 2 timer.

Inkl. transfer fra og til hotellet, vinter tøj og udstyr samt drikkevare.

10 km hundeslædesafari:
Deltagerne afhentes ved hotellet og køres til fjeldet, hvor man modtages af et stort hold hundeslædehunde. 

Her møder man ejeren af hundene, der er en meget dygtig slædehundefører. Der fortælles om opdræt og de mange konkurrencer, som de deltager i hver vinter.

Du introduceres til at køre et hundespand, og herefter får hver deltager et spand hunde (3-5 hunde) og en slæde. Der køres nu i samlet flok en rute på ca. 10 km. Undervejs ser man landskaberne fra en helt anden side og nyder stilheden sammen med hundene, der er ivrige efter at trække og løbe hurtigt. Der er bremse på hundeslæden, og du er ofte nød til at bremse hundene, for de er meget ivrige.

Der er kun 1 fører af hver hundeslæde. Der sidder ingen på slæden.

Efter hundeslædesafari bydes der på noget varmt at drikke i en samisk hytte eller telt. Du medbringer selv dit vintertøj, og kan også låne noget, f.eks. vinterstøvler, hvis dit eget udstyr ikke er tilstrækkeligt.

Herefter køres gruppen tilbage til hotellet. 

1.350,- pr. deltager.
Minimum 2 deltagere.
Tidsforbruget er ca. 2½ time.
Inkl. transfer fra og til hotellet og varm drik. 


Aktiviteter uden forudgående bestilling:

Ved byen vi bor, har der været afholdt World Cup i alpint skiløb og langrend igennem mange år. World cup'en i alpint skiløb starter normalt hvert år første weekend i december. Der er rig mulighed for at stå på ski på pisterne ved bjerget vi bor ved den 4. rejsedag.

Alpint skiløb eller langrend:
Der er fantastiske muligheder for at stå på alpin ski eller løbe langrend. Sneen er altid meget fin og meget anderledes end i Europa og i alperne. Luften er tør her i Finland og det betyder, at sneen er betragteligt lettere end i f.eks. alperne.

Der lejes alpint og langrends-udstyr som på alle andre skisportssteder. Lejepriser og liftkort til alpint skiløb er samme priser, som det kendes i alperne. Man betaler ikke for brug af langrends løjper.
Udlejnings faciliteter for skiudstyr er beliggende ca. 300 meter fra indkvarteringen.

Vandremuligheder:
Ved byen, hvor vi bor er der fine vandremuligheder. Der er mulighed for at vandre på egen hånd på afmærkede ruter.

Snesko:
Du kan leje snesko i en af Snescooterrejser.dk’s udlejningsbutikker. Disse lejes på timebasis og du kan også få en guide med, hvis du ønsker dette.

Fat-Bike:
I byen kan der lejes specielle mountainbikes med ekstra tykke dæk, så man kan køre i sneen. Der kan evt. også lejes cykler med batteri, så man kan få hjælp. 

Massage og wellness:
I byen hvor vi bor kan der bestilles forskellige former for massage og wellness. Dette bør bestilles ved ankomst til Finland, hvis du ønsker at gøre brug af dette på 4. rejsedag.

Oplev Finlands største SPA vandland:
Turlederen hjælper dig gerne med et besøg i Finlands største SPA og vandland. Her er ca. 3.000 m2 stort anlæg med alt i varmtvandsbassiner, strømkanaler, jacuzzis, udendørs bade og naturligvis forskellige saunas og dampbade. Pris for et dagsbesøg er ca. € 30,- pr. deltager, men vi har en specialpris, som du informeres om i Lapland. 

Fest, karaoke og natklubber: 
Vi befinder os på Finlands største skisportssted, og derfor er der et stort udvalg af barer og natklubber samt spillesteder, man kan besøge om aftenen og natten. Det er relevant den 3. og 4. rejsedag, hvis der ikke skal køres bil eller snescooter næste dag.

Nordlys: 
I denne rejseperiode er der fine muligheder for at se nordlys. Turlederen hjælper gerne gæsterne med at undersøge om det i rejseperioden netop er gode muligheder for at se nordlys.

Turlederen udtaler:

På rejsen rejser du individuelt til Finland og deltager på snescooter safari sammen med internationale gæster. Derfor er guiden også engelsktalende. Det giver dig mulighed for et større udvalg af rejseperioder. Du får naturligvis udførligt rejsemateriale og rejsevejledning fra Snescooterrejser.dk før afrejse.
Henrik Tang, Snescooterrejser.dk