Ude på fjeldet og dog kort afstand fra levi ved en stor tilfrossen elv har vi i meget fredelige omgivelser 10 dejlige igloos, der er ideelle for oplevelse af nordlys.
Prøv at bo i disse igloos, der er nybyggede og velindrettede og af flot standard. Igloerne er beliggende med flot udsigt og horisont og dog ved skov og elv, så der er dejlig natur og fred og ro. Her bor man tæt ved en samisk rensdyr landsby, hvor der er mange dyr og hyggelige gamle træbygninger.
Vores igloos er moderne og bygget i træ og særdeles godt isoleret. Her er et stort glasparti, der har indbygget varme, så der altid er udsyn til trods for evt. snefald. Igloen er ca. 25 m2 stor og indrette med opholdsrum med 2 senge og mulighed for ekstra opredning for 1 person. Her er bad og toilet og gulvvarme i hele igloen. Her er tillige vandkoger og køleskab. Opholdet er naturligvis inklusive sengetøj, håndklæder og rengøring.
Opholdet inkluderer morgenmad, der serveres i en stor hyggelig samisk træhytte. Personalet bærer naturligvis samisk tøj.
Her er der tillige mulighed for at tilvælge aftensmad, der også serveres i den samiske træhytte. Her er ekstra hyggeligt om aftenen, idet der er åbne pejse, der buldrer med hyggelig ild. Personalet er naturligvis klædt i samisk tøj.
Pris gældende i uge 2 til 5 og 7 til 9:
Pris pr. person i igloen ved 2 personer kr. 1.995,-.
Pris gældende i uge 6:
Pris pr. person i igloen ved 2 personer kr. 2.795,-.
Pris gældende i uge 10 til 13:
Pris pr. person i igloen ved 2 personer kr. 1.595,-.
Ekstra seng i Igloen (udover 2) uanset alder pr. person kr. 1.095,-.
Aftensmad:
3 retters middag, voksen (fra 13 år) kr. 495,-
3 retters middag, barn (0 til 12 år) kr. 255,-
Der kan tillige vælges á la carte fra et mindre menukort i restauranten i rensdyr landsbyen. Her kan naturligvis også købes kaffe, kage og lokale specialiteter.
Aktiviteter.
Igloerne er beliggende ved en fin og meget velfungerende samisk rensdyr landsby, hvor der serveres morgenmad og aftensmad.
Her tilbydes også forskellige aktiviteter, der anbefales at bestille på forhånd. Her er mulighederne:
Transport til og fra Igloos:
Der er kort afstand til Igloerne fra Levi, og vi tager normalt en taxi dertil. Det er lettest og billigst, og grundlæggende har man ikke behov for at have et køretøj under opholdet i Levi. Snescooterrejser.dk vejleder jer på rejsen med at håndtere dette.
Nordlys:
Bedste tidspunkt for oplevelse af nordlys er i februar og marts måned, men generelt kan man ikke forudsige tidspunkt for dette vejrfænomen, idet de lokale vejrforhold blot skal ændre sig ganske lidt for at nordlyset kommer.
Snescooterrejser.dk har ofte oplevet nordlys, og her ved Igloerne finder du de bedste muligheder og forhold for at se nordlys. Her er der ingen lys-forurening og samtidig bor du i dejlige igloos, hvor du konstant har mulighed for dejlig udsigt til himmelen.
Rensdyr safaris:
Vi tilbyder 3 forskellige rensdyr safaris. Du kører med en samisk rensdyrfører, der fortæller dig alt praktisk og sørger for, at du sidder dejligt lunt i rensdyrslæden. Oplevelsen gennem de sneklædte landskaber er fantastisk idet du oplever dyrene arbejde sig gennem sneen og samtidig oplever den spektakulære natur.
1 km safari:
En fin og overkommelig slædetur med rensdyr i skoven ved den samiske rensdyr landsby. Turen er ca. 1 km lang og tager 10-20 minutter afhængig af forholdene og rensdyrenes dags form.
Pris pr. person (13 og ældre) kr. 230,-
Pris pr. barn (0 - 12 år) kr. 125,-
Rensdyr safari gennem skov og fjeld:
Denne safari tager deltagerne med gennem et gammelt rensdyr spor gennem de sneklædte landskaber langs floden.
Ruten tilbage mod rensdyr landsbyen ser man det flotte højfjeld ved Levi med 600 meter høje bjerge.
Turen tager 45 til 60 minutter afhængig af rensdyrenes dags form.
Pris pr. person (13 og ældre) kr. 450,-
Pris pr. barn (0 - 12 år) kr. 230,-
10 km udflugt med pause i samisk "kota".
Denne rensdyr udflugt er på 10 kilometer gennem skove og fjeld. Her følger I en flot natursport til en samisk "Kota", der typisk er en lille hytte eller et mobilt telt ude i naturen. Her tændes det hyggelige bål med åben ild og der brygges kaffe og bydes på lidt at spise. Ofte varmes der pølser over den åbne ild.
Udflugten tager ca. 3 timer inkl. pause ved kota. En fantastisk oplevelse gennem det flotte vinterlandskab.
Pris pr. person (13 og ældre) kr. 920,-
Pris pr. barn (0 - 12 år) kr. 450,-