Velkommen til vores helt specielle hotel - ishotellet i Lapland.
Her befinder vi os langt ude på fjeldet i et skønt fredeligt område med skov og elv. Ishotellet er det største i Finland, og Snescooterrejser.dk har arbejdet med det siden den første vinter, det blev bygget.
Ishotellet drives som et rigtigt hotel med suiter med plads fra 2 til 6 personer. Alle værelser er store og individuelt indrettet med udsmykning i sne og is. Hver vinter inviteres forskellige kunstnere til Lapland for at være med til at udvikle de forskellige værelsers design, fællesområder, baren, kapellet og restauranten.
Væggene i ishotellet er mellem 70 og 100 cm tykke og bygget af sne.
Hvert værelse har en seng bygget af is. Indvendig i sengen er der en boks-madras som rigtig madras at sove på. Her er tillige et rensdyrskin for hver gæst at sove på. Hver gæst får tillige en polar sovepose at sove i samt et specielt lagen at sove i inde i selve soveposen.
I ishotellet og værelserne er der en konstant temperatur på ca. 0 til minus 5 grader. At sove i ishotellet er en fredfyldt oplevelse fordi alle lyde forsvinder i væggene bygget af sne, og du sover i en varm sovepose.
Der er ikke brugt andet end sne og is på hele ishotellet, og det betyder, at der ikke er døre i værelserne, men forhæng.
Bad og toilet findes i varme lokaler lige ved siden af ishotellet. Her er tillige opmagasinering af bagage samt restaurant i varme lokale.
Ved check ind hjælper receptionisten gæsterne med at finde sig til rette og viser de praktiske forhold, således at ingen i tvivl om, hvorledes man bor på hotellet.
Priser gældende i uge 2 til 13:
Pris pr. nat pr. person i suite for 2 personer kr. 1.395,-
Pris pr. nat pr. person i suite for 3 personer kr. 1.350,-
Pris pr. nat pr. person i suite for 4 personer kr. 1.090,-
Pris pr. nat pr. person i suite for 4 personer kr. 990,
Enkeltværelses pris i suite kr. 2.850,-
Tillæg for halvpension 3 retter menu inkl. kaffe/te i varme lokaler kr. 550,-.
Prisen inkluderer pr. person ophold i den valgte type suite, adgang til bad og toilet i varme lokaler, morgenmadsbuffet i varme lokaler, rensdyrskind, polar sovepose, lagenpose.
Aktiviteter ved ishotellet:
Området ved ishotellet byder på gode aktivitetsmuligheder, og dejlige vandreture i den skønne natur.
Du kan både vandre i det snedækkede landskab af små stier, eller gå på de snedækkede landeveje.
Ofte vælger vores gæster at have en overnatning på ishotellet, og der opleve stemningen og det specielle hotel og omgivelserne. Alle andre typer aktiviteter vælger gæsterne at have fra deres almindelige indkvartering (hotel eller lejlighed) i Levi. Se forslagene til aktiviteter her på siden.